Gemeinsam über Grenzen: Perspektivwechsel in Flensburg Headline Fleo2020 Flensburger Erzählorte

Alter Friedhof mit Idstedt-Löwe

Der Idstedt-Löwe, 1862 aufgestellt als dänisches Siegesdenkmal auf dem Alten Friedhof in Flensburg, wurde zum Symbol für das deutsch-dänische Gegeneinander. Nach Umwegen über Berlin und Kopenhagen seit 2011 wieder an seinen ursprünglichen Standort, mahnt er nun an ein friedliches Miteinander zwischen Dänen und Deutschen.
Mehr

Flensborg Avis

Den danske avis etableredes allerede i år 1869. Under afstemningen i 1920 og i tiden forinden samt frem til midten af 1950erne slog avisen kraftigt til lyd for, at Flensborg burde indlemmes i det Danske Kongerige. Avisen opfatter sig selv som talerør for det danske mindretal i det nordlige Slesvig-Holstén.
mere

Deutsches Haus

Deutsches Haus var en „gave“ til Flensborg fra det Tyske Rige som „Rigets tak for tysk trofasthed“ – fordi et flertal ved afstemningen i 1920 havde votéret for, at Flensborg skulle forblive tysk.
mere

Polizeigebäude

Under folkeafstemningen 1920 varetog den „Internationale Kommission (CIS)“ sit embede i bygningen, som i dag er Flensborgs politigård (Polizeidirektion). I nazitiden havde politi og Gestapo til huse her. Den 23. maj 1945 blev den sidste “Reichsregierung” fremvist for pressen i bygningens atriumgård.
mere

Duborg-Skolen

Da det efter Første Verdenskrig atter blev muligt at holde skoleundervisning på dansk, opstod der i maj 1920 et ønske om at etablere en dansk privatskole i Flensborg – og snart efter opførtes den fremtidige Duborg-Skole i Marienstraße i Flensborg form af en realskole.
mere

Dänisches General-Konsulat

Kun få måneder efter afstemningen 1920 åbnedes det Danske Konsulat i Flensbourg. Nu om stunder et generalkonsulat, er det en vigtig kontaktinstitution m. h. p. bevaring og forbedring af det danske mindretals rettigheder i det nordlige Slesvig-Holstén, men det har også betydning for den tyske „flértalsbefolkning“.
mere

Flensborg Hus

Flensborghus har haft en omskiftelig historie: Opført af ruinerne af Duborg-fæstningen, fungerer det nu om dage som hjemsted for det danske mindretals institutioner. Selv i Hitler-tiden foregik der her frem til 1937 jødiske gudstjenester, som det på det tidspunkt ikke mere var muligt at afholde andre steder.
mere

Grenzstein Nr. 1

Efter afstemningen i 1920 gennemførtes en grænsedragning mellem Danmark og Tyskland med udgangspunkt i princippet om befolkningers selvbestemmelsesret. Ved at give selve de implicerede mennesker fortrinsret m. h. t. at træffe et valg overvandt man således tidligere tiders rent historie- eller magtpolitisk motiverede grænsedragninger.
mere

Knudsborg Munketoft

Skyttelauget Knudsgilde var i lang tid bestemmende for erhvervslivet i Flensborg. Laugets nuværende hjemsted er Restaurant „Knudsborg“ på adressen Munketoft 33. Man går hvert år i parade til Flensborgs rådhus for at vise sin tilknytning til byen. H. K. H. Prins Joachim er æresskyttebror.
mere

Nordertor

I den meget varierede afstemningskamp 1920 udviklede den ca. 1595 opførte Nordertor sig til et billedsymbol for Flensborg og byens næsten 40.000 stemmeberettigede kvinder og mænd.
mere

Dansk Centralbibliotek

Det Danske Centralbibliotek er ét af regionens vigtige kultur- og uddannelsessteder. Det indeholder fortrinsvis omfattende dansk litteratur af alle genrer – først og fremmest m. h. p. det danske mindretal syd for grænsen. Et “must” for enhver med interesse for dansk kultur.
mere

Helligåndkirken

Den 1386 færdiggjorte kirke fungerer i dag som den vigtigste kirke for den dansksprogede protestantisk-lutherske menighed (ca. 6500 medlemmer) – dog således, at man allerede i lang tid har holdt fælles gudstjenester med andre menigheder, som f. eks. 150-års-jubilæet for St. Marien-menigheden i 2014. Men sådan har det ikke altid været.
mere

Gut Jägerslust

Da nazisterne kom til magten i 1933, besluttede ejeren af godset Jägerslust, Alexander Wolff, at etablere en udvandrerlæreanstalt for unge jøder. Frem til den såk. pogromnat (også “krystalnatten”, systematisk ødelæggelse og nedbrænding af synagoger) den 9./10. november 1938 holdt han selv, hans familie samt medarbejdere skansen. Men så blev de nødt til at flygte.
mere

Marineschule Mürwik

Nu om stunder virker det „Røde Slot“ på fjordens østlige side imponerende på mange Flensborg-besøgende. Og på Åbent-mindesmærke-dagen (Tag des offenen Denkmals) er det faktisk værd at tage over til den mellem 1907 og 1910 opførte marineskole. Den har nemlig i de sidste 100 år været involveret i afgørende politiske begivenheder.
mere

SBV-Sitz 360°

Mod slutningen af Anden Verdenskrig kom der titusindvis af flygtninge og såk. fordrevne ovre fra Østpreussen og andre tyske østområder til Flensborg. Indbyggertallet voksede fra ca. 60.000 til over 100.000 mennesker – i løbet af få måneder. Willi Sander, som selv hørte til de fordrevne, tog i 1949 initiativ til at gøre noget ved barakbeboelse og bolignød og etablerede en „Selbsthilfebauverein“ (SBV).
mere

Exe

På eksercérpladsen (Exe) stod ilden flere meter op i himlen den 30. maj 1933 om natten, da „bøger, skrifter, bannere og kommunistiske faner blev gjort til støv og aske“ (avisen Flensburger Nachrichten). Der var tale om den af naziregimet organiserede bogbrænding i Flensborg.
mere

Zigeunerlager im Steinfelder Weg

Også romaer og sintier blev forfulgt og slået ihjel under nazidiktaturet. I Flensborg blev de tvunget til at leve i en lejr under umenneskelige forhold. I Norderstraße 104 findes der en mindetavle til minde om familien Weiß, som boede her inden lejrlivets tid.
mere

Asmus-Jepsen-Weg

Endnu i de sidste måneder af Anden Verdenskrig, og sågar efter krigens afslutning, måtte utallige personer, deriblandt desertører, lade livet p. g. a. dødsdomme ved såk. standretter. Hitlers kortvarige efterfølger, Admiral Dönitz, havde bebudet, at „Faneflugt medfører dødsstraf“. Det kom også til at gælde for den 44-årige kaptajnløjtnant Asmus Jepsen.
mere

Altes Rathaus

På rådhuset på adressen Holm 7 gjaldt det efter Anden Verdenskrig om at få etableret demokratiske strukturer. De britiske Allierede bestemte, at en dansk forretningsmand skulle blive Flensborgs overborgmester og at han skulle gøre en indsats for at foréne gamle og nye Flensborgere.
mere

AWO Integrationscenter

I Flensborg boede der i slutningen af 2015 næsten 20.000 personer med indvandrerbaggrund fra over 130 lande, omkring 700 asylansøgere samt ca. 170 uledsagede mindreårige flygtninge. AWO-Integrations-Center er én af de institutioner, som tager sig af alle disse (nye) Flensborg-beboere.
mere

Bahnhof

I 1920rne var toget det hurtigste transportmiddel i Danmark og Slesvig-Holstén – og således var det inden og i forb. m. selve afstemningen i 1920 også først og fremmest tog og banegårde (udover dampere), som spillede en vigtig rolle m. h. t. at mobilisere de stemmeberettigede, så de kunne komme hen til valgstederne.
mere

NDR-Studio

Nordwestdeutscher Rundfunk, NWDR, og én af efterfølgerne, NDR, dækkede efter Anden Verdenskrig emner om mindretallene og deres ønsker og krav på begge sider af grænsen. I den forbindelse var der direkte transmissioner lokalt samt feature-programmer, f. eks. om det tyske mindretal i Danmark.
mere