[wpgmza id="1" marker='74' zoom='18' ]

FORTÆLLESTED

Asmus-Jepsen-Weg

Asmus-Jepsen-Weg, 24944 Flensburg

Endnu i de sidste måneder af Anden Verdenskrig, og sågar efter krigens afslutning, måtte utallige personer, deriblandt desertører, lade livet p. g. a. dødsdomme ved såk. standretter. Hitlers kortvarige efterfølger, Admiral Dönitz, havde bebudet, at „Faneflugt medfører dødsstraf“. Det kom også til at gælde for den 44-årige kaptajnløjtnant Asmus Jepsen.

Jepsen, født den 18. oktober 1901 i Fruerlund, blev indkaldt ved krigens begyndelse. Han var underviser i marinen og siden 1941 kommanderende på admiral Karl Dönitz’ særtog. De to kendte hinanden godt. I lyset af, at krigen snart måtte være forbi, forsøgte Jepsen i starten af maj 1945 under risiko for lavtgående flyverangreb at få toget – som var fyldt op med våben, penge og dokumenter til nazi-topfolkene – bragt til à marinebasen i Mürwik, som var stedet, hvor Dönitz, som efter Hitlers selvmord var blevet øverstkommanderende for værnemagten, ville tage ophold. Jepsen, som havde erkendt, hvor håbløs planen var, besluttede at lade det være op til sine soldater at overgive sig til de Allierede eller simpelthen tage hjem til deres respektive landsbyer. De fleste valgte at tage hjem. Jepsen gav dem tøj og forplejning fra Dönitz’ tog. Selv blev han tilbage på stedet sammen med det resterende mandskab og tilintetgjorde de på toget værende hemmelige effekter samt radiostationen. I Sörup overgav han toget incl. våben til banegårdsofficéren og gik fra stedet med noget kaffe og tobak. Det er uafklaret, om Jepsen hørte meddelelsen om Tysklands delkapitulation den 4. maj. Fra og med den 5. maj 1945 kl. 8 var al brug af våben officielt ophørt i Holland, Nordtyskland, Danmark og Norge. Den 5. maj om morgenen ankom Jepsen hos sin familie i Neukirchen på Angeln-halvøen. På behørig vis henvendte han sig hos politimyndigheden for at imødegå en sigtelse for faneflugt. Det viste sig at være en skæbnesvanger fejl: Han blev anholdt og bragt til Flensborg, hvor han den 6. maj 1945 af en standretslig marinedomstol blev dømt til døden for påstået „faneflugt … i forbindelse med pligtforsømmelser under tjenesten … samt plyndring“ og henrettet samme dag på Twedter Feld. Det lykkedes ikke for hans kone og hans far at få Dönitz til at ændre mening.