[wpgmza id="1" marker='73' zoom='18' ]

FORTÆLLESTED

Zigeunerlager Steinfelder Weg

Steinfelder Weg 41-43, 24941 Flensburg

Også romaer og sintier blev forfulgt og slået ihjel under nazidiktaturet. I Flensborg blev de tvunget til at leve i en lejr under umenneskelige forhold. I Norderstraße 104 findes der en mindetavle til minde om familien Weiß, som boede her inden lejrlivets tid.

Det er ikke kendt, hvornår sintier og romaer for første gang boede i Flensborg. I adressebøger kan man finde familien Weiß f. o. m. 1889, ligeledes familie Laubinger f. o. m. 1911. Plankemai, Oluf-Samson-Gang, Süderfischerstraße, Mittelstraße og Ballastbrücke er steder, hvor der nok har boet „sigøjnere“ siden 1889. Ejendommen Norderstraße 104 – med boliger, som ikke var menneskeværdige – tilhørte kommunen og var i hvert fald frem til 1935 i perioder stedet, hvor familierne Weiß og Laubinger boede. Efter klager fra befolkningen øjnede lokale nazifunktionærer chancen for at iværksætte en allerede før nazitiden projekteret baraklejr, som i allerprimitiveste form etableredes på Steinfelder Weg 41-43. Barakkerne omfattede for hver familie en ‘stue’ på ca. 13 kvadratmeter, uden vand og el, uden medicinske ydelser. ‘Toiletforholdene’ bestod i, at op til 50 personer deltes om to spande. Lejren på Steinfelder Weg var samlingssted for alle Flensborgs „sigøjnere“. I 1939 besluttedes det, at alle „sigøjnere“ skulle „udsendes“ af riget. Den 16. maj 1940 kom det også til at vedrøre dem fra Flensborg. Den 20. maj forlod de Hamborg på deportéringstog, som kørte dem til lejre i Belcec og Kielce i Polen. Dér skulle der udføres hårdt arbejde under forfærdelige forhold. 9 ud af de 26 medlemmer af Weiß-familien omkom allerede indenfor de første tre måneder. Efter 1945 begærede en person, Luise L., samt medlemmer af familien Weiß at få kompensation. I begge sager fik de afslag – og én af begrundelserne lød, at de som „sigøjnere“ på „tidspunktet for deres deportation og arrestation ikke var forfulgt af racemæssige årsager endnu“. Først siden 1995 har romaer og sintier været anerkendt som mindretal i Tyskland på lige fod med danskere, frisere og sorbere.