Filtern nach

Filter by

Filtrer efter

Ihr Beitragsort
Your entry places
Jeres indrejse sted
Einkaufsladen „RITA“
Einkaufsladen „RITA“
Einkaufsladen „RITA“
Flaggentausch
Flaggentausch
Flaggentausch
Grenzerfahrungen
Grenzerfahrungen
Grenzerfahrungen
Idstedt-Löwe
Idstedt-Löwe
Idstedt-Löwe
Flensborg Avis
Flensborg Avis
Flensborg Avis
Deutsches Haus
Deutsches Haus
Deutsches Haus
Polizeigebäude
Polizeigebäude
Polizeigebäude
Duborg-Skolen
Duborg-Skolen
Duborg-Skolen
Dänisches General-Konsulat
Dänisches General-Konsulat
Dänisches General-Konsulat
Flensborg Hus
Flensborg Hus
Flensborg Hus
Grenzstein Nr. 1
Grenzstein Nr. 1
Grenzstein Nr. 1
Knudsborg Munketoft
Knudsborg Munketoft
Knudsborg Munketoft
Nordertor
Nordertor
Nordertor
Dansk Centralbibliotek
Dansk Centralbibliotek
Dansk Centralbibliotek
Helligåndkirken
Helligåndkirken
Helligåndkirken
Gut Jägerslust
Gut Jägerslust
Gut Jägerslust
Marineschule Mürwik
Marineschule Mürwik
Marineschule Mürwik
SBV-Sitz 360°
SBV-Sitz 360°
SBV-Sitz 360°
Exe
Exe
Exe
Zigeunerlager im Steinfelder Weg
Zigeunerlager im Steinfelder Weg
Zigeunerlager im Steinfelder Weg
Asmus-Jepsen-Weg
Asmus-Jepsen-Weg
Asmus-Jepsen-Weg
Altes Rathaus
Altes Rathaus
Altes Rathaus
AWO Integrationscenter
AWO Integrationscenter
AWO Integrationscenter
Bahnhof
Bahnhof
Bahnhof
NDR-Studio
NDR-Studio
NDR-Studio

FORTÆLLESTED

Altes Rathaus(Gamle Rådhus)

Holm 7, 24943 Flensburg

På rådhuset på adressen Holm 7 gjaldt det efter Anden Verdenskrig om at få etableret demokratiske strukturer. De britiske Allierede bestemte, at en dansk forretningsmand skulle blive Flensborgs overborgmester og at han skulle gøre en indsats for at foréne gamle og nye Flensborgere

 

På rådhuset på Holm 7 indtog I. C. Möller overborgmesterposten fra 1945 til 1950. Siden 1924 havde han siddet i rådsforsamlingen[1] (byrådet) som repræsentant for det danske mindretal og var i væsentligt omfang med til at bestemme byens politik i efterkrigstiden. Han var handelsmand og blev – udstyret med begrænsede kompetencer – indsat af den britiske militærregering for at give mulighed for en demokratisk udvikling i Flensborg efter nazitiden. Möller havde repræsenteret det danske mindretal i byrådet siden 1924. I en tid, hvor mange bevidst fremmanede tysk kultur for at imødegå den stadig voksende dansksindethed[2] (NDR), var Möllers motto: „Netop i en grænseby bør man undlade at fremhæve det, som skiller… Her skal der ikke være noget dansk eller tysk rådhus, men et flensborgsk rådhus … for alle indbyggere … uanset, om man er tysk eller dansk…“.[3] Efter kommunalvalget i 1946 og de første delstatsvalg 1947 opnåede det danske mindretal hhv. flértal i byrådet.[4] Først i forb. m. det næste kommunalvalg 1948 fik det tyske vælgerfællesskab flere stemmer end det danske – men atter kun 19 pladser (danskerne: 21). I. C. Möller stadfæstedes som overborgmester. Først i 1951 kom der igen tysk flértal på rådhuset, og Möller valgtes til vice-bypræsident.[5] Ligeledes i efterkrigstiden satte en yderligere person sit præg på Flensborgs udvikling: Ina Carstensen var opvokset i et liberalt lærerhjem, og i en svær tid (mangel på lærere og skolebygninger, tusindvis af flygtningebørn, sult og arbejdsløshed) udviklede hun et demokratisk skolesystem.[6] Som kommunalt bestyrelsesmedlem gjorde hun en indsats for at forsone tyskere og danskere med hinanden og medvirkede som medlem af det såk. afnazificeringsudvalg til, at mange lærere, som var blevet fjernet fra deres poster, kunne vende tilbage til deres arbejde.[7]


[1] KEK Verlag Freienwill (red.): Der Oluf Samsons Gang. Eine Straße mit Vergangenheit, 1984, s. 32

[2] GFS (red.): Flensburg – Geschichte einer Grenzstadt. 1966, s. 458

[3] Dieter Pust: Könige, Bürgermeister und Präsidenten in Flensburg. 1987, s. 231/32

[4] GFS (red.): Flensburg – Geschichte einer Grenzstadt. 1966, s. 462/63

[5] Dieter Pust, s. 231

[6] Johannes Jensen: Ina Carstensen (1898-1985) Zur Geschichte des Aufbaus eines demokratischen Schulwesens nach 1945. GFH 3/2008, s. 305-314

[7] smst., S. 310