I denne kontekst er et mindretal en gruppe mennesker, der ikke er (hhv. vil være) i besiddelse af samtlige de kendetegn, der anses for at være væsentlige for tilhørsforholdet til et bestemt politisk forbund (nation, stat). Medlemmer af mindretallene er i talrige lande omfattet af forskellige forfatnings- og folkeretlige, individuelle rettigheder. Grundlaget for beskyttelsen af mindretal i Tyskland danner en række love, som bl.a. den tyske grundlovs artikel 3, punkt 1, eller overenskomster, som EU-rådets rammeaftale for beskyttelsen af nationale mindretal (1995).[1] I Tyskland findes fire anerkendte mindretal: Det danske mindretal, den frisiske folkegruppe (friserne), det sorbiske folk (sorberne), de tyske sintier og romaer. Disse grupperinger er anerkendte som nationale mindretal, fordi de opfylder følgende kriterier: Deres medlemmer har tysk statsborgerskab, de skiller sig ud (…) gennem et eget sprog, kultur og historie (egen identitet); de vil bevare denne identitet; de er historisk hjemmehørende (…) i Tyskland og de lever i Tyskland indenfor egne historiske bopælsområder.[2]
[1] DIE ZEIT (udgiver): Das Lexikon, 9. bind 2005, s. 585
[2] http://www.bpb.de/apuz/243860/zur-sozialen-und-politischen-lage-der-anerkannten-nationalen-minderheiten-in-deutschland?p=all, 01-10-2018
« Back to Glossary Index