[wpgmza id="1" marker='77' zoom='18' ]

FORTÆLLESTED

Bahnhof

Am Bundesbahnhof 5, 24937 Flensburg

I 1920rne var toget det hurtigste transportmiddel i Danmark og Slesvig-Holstén – og således var det inden og i forb. m. selve afstemningen i 1920 også først og fremmest tog og banegårde (udover dampere), som spillede en vigtig rolle m. h. t. at mobilisere de stemmeberettigede, så de kunne komme hen til valgstederne.

Tyske stemmeberettigede var med flere særtog blevet kørt til Flensborg via banegården i Flensborg-Weiche[1][2] m. h. p., at de skulle påvirke afstemningsresultatet. Danskerne kom med passagérdampere[3]. Togvogne var forsynet med valgslogans. Rangérbanegården i Weiche, der oprindeligt var tænkt som knudepunkt for godstrafikken i landsdelen Slesvig, mistede som en konsekvens af afstemningen i Nordslesvig (Sønderjylland) store dele af sit opland, som nu blev dansk. Den blev sidenhen udvidet til at være grænsebanegård[4]. Flensborg var nu en grænseby, og det Tyske Rige var bestræbt på at få mere aktivitet i og til byen. Udover statsstøtte til skibsbyggeri ved FSG (Flensburger Schiffbaugesellschaft) skulle der også et frihavnsområde (1923), et stadion (1927), en radiostation (1928) og en banegård til. Forud for afstemningen havde Preussen i maj 1919 givet tilsagn om at betale omkostningerne i forb. m. det allerede 1911 godkendte byggeri af den nye banegård – incl. en forbindelse ud til vestkysten[5]. Men først efter Første Verdenskrig og på trods af inflationen blev byggeriet færdiggjort og banegården åbnet i 1927. Flensborgs første banegård lå midt i byen og blev officielt indviet den 25. oktober 1854 med tilstedeværelse af den danske konge Frederik VII[6] under betegnelsen „Englischer Bahnhof“. Efter udviklingen af Kieler Bahnhof (1881)[7] og Staatsbahnhof (1884)[8] valgtes til den nye banegård den lokation, som stadig eksisterer i dag – arealet på den jordopfyldte Mühlenteich (Mølledam). I nyere tid har banegården været på forsiderne p. g. a. tusindvis af transitflygtninge. Frivillige var sammen med byadministrationen, private virksomheder og institutioner fra og med 2015 i banegårdens lokaler med til at organisere førstehjælp eller opholdssteder eller vidererejse til Skandinavien.


[1] Kaufhold/Klein/Schikorr: 150 Jahre Eisenbahn in Flensburg, Berlin/ Flensburg 2004, S. 102. Dort auch gutes Foto!

[2] GFS (Hrsg.): Flensburg, Geschichte einer Grenzstadt. 1966, S. 417

[3] ebda.

[4] Kaufhold et al, S. 101/02

[5] GFS (Hrsg.): Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt. 1966, S. 412

[6] Kaufhold et al, S. 15-16

[7] Denkmaltopographie Bundesrepublik Deutschland, Kulturdenkmale in Schleswig-Holstein, Stadt Flensburg, Band 2, Bearbeitung: Lutz Wilde, Wachholtz Verlag Neumünster 2001, ISBN 3-529-02521-6, S. 41-42, S. 58, Karten: S. 47, S. 55; H. Kaufhold et al, 2004, S. 41

[8] H. Kaufhold, et al, S. 79 ff.