Hachshara (hebraisk for „forberedelse, dueliggørelse“) var betegnelsen for den systematiske forberedelse af jøder til bosættelsen i Palæstina, først og fremmest i 1920erne og 1930erne. Programmets ideologiske grundlag var zionismen, der blev båret frem og propageret af den jødiske ungdomsorganisation. De fleste hachshara-kurser blev afholdt på landbrugsejendomme. Her blev grupper af fremtidige emigranter i fællesskab oplært i de dyder og erhverv, der syntes nødvendige for opbygningen af et palæstinensisk samfund. De unge mennesker oplærtes først og fremmest i landbrug, husholdning og håndværk; desuden blev de undervist i moderne hebraisk. Som hachsharahen skred frem, blev også fremelskning af en fælles jødisk identitet en vigtig opgave. Dertil hørte også fejringen af de jødiske fest- og helligdage, foruden oplæring i jødisk historie og litteratur. Det kollektive samvær og arbejde var tænkt som en forudsætning for det nye liv i Palæstina. Senere, i staten Israel, blev hachshara-fællesskaberne videreført i kibbutzerne. Den tiltagende diskriminering af jøderne sørgede i begyndelsesfasen af det nationalsocialistiske herredømme i Tyskland for stort tilløb til hachshara-bevægelsen. Ud over at fungere som forberedelser for en udvandring til Palæstina, var dette en af de sidste muligheder for unge jøder i Tyskland til at kunne uddanne sig indenfor et erhverv. I 1934 uddannedes ca. 3.500 mennesker i hachshara-uddannelsesorganisationerne, der blev styret af Martin Gerson som repræsentant for de tyske jøder rige (Reichsvertretung der Deutschen Juden). I alt fandtes der dengang indenfor tysk område mindst 32 sådanne forberedelseslejre.[1] Efter 1941 blev hachshara-organisationerne i Det Tyske Rige omdannet til tvangsarbejdslejre for unge mennesker eller helt opløst af nationalsocialisterne.
[1] https://www.gedenkstaettenforum.de/nc/gedenkstaetten-rundbrief/rundbrief/news/eine_geschichte_der_hachschara/, 1.10.18
« Back to Glossary Index