I FODSPOR I FLENSBURGS BYHISTORIE 1920 – 2020!

I FODSPOR I FLENSBURGS BYHISTORIE 1920 – 2020!

Den dansk-tyske grænse, sådan som den tager sig ud her i år 2020, har i denne form bestået i nøjagtig 100 år. Den er resultatet af en ny, retningsvisende freds-idé efter afslutningen af den Første Verdenskrig: „retten til national selvbestemmelse“. I stedet for en militær-magtpolitisk grænsedragning, sådan som det indtil da var fremherskende i vor egn, er grænsedragningen år 1920 vokset frem ved en folkeafstemning blandt beboerne i grænseområderne. Over 165.000 stemmeberettigede tog dengang afgørelsen bogstaveligt i deres egne hænder – således gik over 90 procent af befolkningen på denne dag til et valg, der blev overvåget af Den internationale Kommission (CIS).

Det 19. århundrede havde været vidne til to blodige dansk-tyske krige med skiftende resultater omkring de slesvig-holstenske territorier. Men folkeafstemningen år 1920 skabte et entydigt, permanent og samtidigt demokratisk og legitimt resultat efter en engageret, men ublodig propaganda-valgkamp: I zone I (Nordslesvig) stemte den 10. februar 1920 cirka 75 % af vælgerne for Danmark. I zone II (Mellemslesvig inklusive Flensborg) gik den 14. marts 1920 ca. 80 % af stemmerne til Tyskland.

Den 15. juni 1920 stadfæstede Versailles Ambassadørråd skillelinjen for de to afstemningszoner og etablerede den nye dansk-tyske grænse, som vi stadig har i dag. Derved muliggjordes det, at respektive ca. 75 % af befolkningen på begge sider af grænsen kunne bo i det ønskede hjemland.
Samtidigt skabtes to mindretal ved denne grænsedragning – et tysk mindretal i Nordslesvig og et dansk mindretal i Mellemslesvig. I løbet af de næste to generationer lykkedes det at skabe en omfattende retlig anerkendelse og ligestilling af disse mindretal indenfor deres „værtslande“.
Således forblev vores grænseregion med „provinshovedstaden“ Flensborg, der havde været kendetegnet af en historiske dobbeltkultur, også fremdeles præget af såvel dansk som tysk kultur på begge sider af grænsen. Vores region med sit daglige, for det meste gnidningsfrie, kulturelle „perspektivskift“, opleves i dag som et internationalt forbillede for en demokratisk, grænseoverskridende model med to kulturer, der før i tiden lå i krig med hinanden.

At en sådan fredelig kulturel sameksistens ikke er en selvfølge, illustreres af de eksisterende etiske og nationale konflikter i andre dele af Europa. 100 års erfaring i grænseoverskridende fællesskab i vores dansk-tyske region er med andre ord en hjælpsom og informativ vejviser. Den er en skattekiste, fyldt med erkendelser, indsigter og fredelig viden – for såvel nutiden som fremtiden.

 

Dr. Broder Schwensen
Arkivdirektør / Flensborg